I alle vores møbler har vi gjort det muligt at føre kabler og ledninger til og fra møblet via et dækselhul i toppen. Aldrig har kabeltrækning været nemmere eller pænere.
Alle clic møbler har som standard ét dækselhul i toppen af møblet, men har du brug for flere, så angiv det i bestillingen. Skal du f.eks. trækker kabler op til en fladskærm, en pladespiller eller en lampe? Har du brug for vores ventilationsløsning, så husk, at den også kræver et dækselhul.
Et dækselhul vil altid være placeret centreret over et rum i et møbel. Vi har 4 forskellige dækseltyper som alle fås i sort, sølv eller guld. Du kan se dem her.
Alle clic modeller har ligeledes et kabelhul centreret i bunden af møblet, så ledninger og kabler også kan komme den vej ind og ud af møblet.
I møbler med flere rum er det muligt at føre kabler fra rum til rum inde bag bagbeklædningen i møblet. Alle clic møbler er som udgangspunkt monteret med den aftagelige bagbeklædning. Den er monteret med magneter, så den er nem at fjerne, hvis du ikke har brug for den.
Vær dog opmærksom på, at bagbeklædningen tager 5 cm af møblets totale dybde. Derfor er det vigtigt, at du måler dit udstyr, inden du bestiller dit møbel, så du er sikker på at få den rigtige størrelse.
Læs mere om vores bagbeklædning her.