|
clic er et luksuriøst møbel af høj kvalitet til at præsentere moderne lyd- og billed-udstyr fra deres bedste side. Med deres elegante fremtoning og deres innovative design kan de modulopbyggede møbler
fra clic tilpasses ethvert behov. De kan sættes sammen hen ad eller bygges op i højden. Modulerne kan stå på gulvet på vinkelben, på hinanden med stillesko eller vægmonteres over eller ved siden af hinanden, alt efter hvad man foretrækker.
Glem alt om rod, ledninger eller for-styrrende farver -
clic modellerne er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Møblerne har ingen greb til låger eller skuffer, men er skabt med en skjult åbne-lukke funktion, der understreger det stilrene design.
Alt, hvad du vil skjule, kan let gemmes væk. clic modellerne har en 5 cm. fremskudt magnetmonteret bagbeklædning, der muliggør skjult kabel-træk bagpå. Desuden er der et kabelhul i top og bund, som gør det let at føre kabler fra ét møbel til et andet eller ledning op til en telefon eller en lampe, uden at det kan ses.
Hylderne kan placeres efter netop dine behov, og skuffen har et inddelings-system med 3 rækker til cd’er eller 2 rækker til dvd’er. Skuffen kan i øvrigt trækkes helt ud, så du også kan nå det allerbagerste.
Selvom dit anlæg er skjult og lukket inde, kan du sidde i sofaen og styre det med fjernbetjeningen. Det er nemlig muligt at få clic modellerne med en front i uigennemsigtig stof, så du kan skjule anlægget og styre lyden – vel at mærke uden at åbne lågen.
Møbler, trælåger samt skuffer kan fås i hvid og sort lakering, sort ask, ahorn eller zebrano finer.
Stoflågerne kan fås i hvid, sølv eller sort.
|